Aleksandar´s svendeprøvebilleder
Vores Aleksandar fik her i sen-sommeren 2011 sit svendebrev som still-fotograf. Han fik, ud over sit flotte 12 tal til den afsluttende fotograf eksamen, også tildelt 2 legater. Et rejselegat fra Hasselblad Danmark, samt årets elevpris fra Dansk Fotografisk Forening.
I den forbindelsen vil vi her gerne vise billederne som han blev bedømt ud fra.
Ifølge bekendtgørelsen skal eleven i løbet af sin uddannelse producere 25 billeder, og de skal præsenteres og vurderes ved den afsluttende eksamen. Disse 25 billeder falder indenfor fire genrer:
A. Arkitektur/industri: 5 billeder
B. Stilleben: 5 billeder
C. Person: 5 billeder
D. Frie: 10 billeder
Billederne kan både være produceret under skoleophold og i praktikperioderne, og det er hensigten, at eleven lader billeder fra den daglige produktion indgå i portfolioen. De skal afleveres i formatet 28,5 x 40 cm.
Inspirationen til billederne kom bla. fra Japanske folkesagn, den Italienske kult film-genre “Giallo”, og Aleksandars egne rødder fra Balkan.
Enjoy…













































